Med kun kort tid til det første dommerfløjt før VM i fodbold begynder, kan du allerede nu tyvstarte og forberede dig på bedste vis, når behovet, for at levere de helt rigtige mandagstrænerkommentarer overfor kammeraterne eller kollegerne, opstår.

FIFAs managerspil VM 2026 Fantasy-spil er nemlig lanceret og du kan spille med helt uden at have pungen op ad lommen! Det er nemlig fuldstændig gratis!

Med hele 48 hold (og ja… uden Danmark) sparkes den hidtil største udgave af VM i fodbold i gang med første kamp 11. juni.

Annonce · Ads
Skærmbillede af GUI’et til FIFA World Cup Fantasy.

På tværs af USA, Mexico og Canada, tørner de mange hold sammen til det, der må betragtes som det mest uforudsigelige VM i mands og kvindes minde.

100 (fiktive) millioner $ til rådighed

Du har 100 mio. fiktive $ til rådighed, som du kan fordele på 15 spillere efter den relativt sædvanlige facon, hvis du kender til disse managerspil. Så snart alle trupperne er officielt udtaget låses spillerlisten fast.

Det bliver muligt at foretage løbende udskiftninger under selve runderne og spillet skulle belønne de managere, som rent faktisk følger med tabeller og kampprogram.

Med kun 7 dage til kickoff kan du varme op med vennerne og lave din egen private turnering. Gå ind på FIFAs side og opret din profil, for at spille det omfangsrige VM-managerspil Fantasy og få styret abstinenserne før årets store fodboldfest begynder 11. juni!

Annonce · Ads