Knap to uger inde i VM (selvom det føles som om turneringen har været i gang i en evighed) er det blevet på tide at lave en vurdering af hele den tekniske pakke for VM 2026 Mexico, USA og Canada. Hvis vi ser bort fra alt støjen omkring verdens største fodboldevent, som trods alt er krummer ift hvad der skete som optakt til VM i Qatar, sidder det meste i skabet.
Denne sommers VM har nemlig tilvejebragt en række nyheder, som kun har gjort oplevelsen foran skærmene bedre – selvom der trods alt er lidt malurt i bægeret.
Dommer-cam
5/10. Jo da, det er da meget sjovt, men tilfører det noget nyt til os TV-seere? Vurderingen herfra er : Begrænset. Med lidt bedre kamerastabilisering, kan det være, at det bliver udholdeligt at se på, men lige nu og her fungerer det ikke.

Glide-cam
10/10. Det fungerer simpelthen siblimt. Lækre billeder, der gør at man som seer føler at man kommer helt tæt på spillerne i alt fra Hydration Breaks til nationalmelodierne. Og her i uge 2 af VM er man begyndt at bruge det endnu mere til replay og andre situationer, hvor man gerne vil lidt tættere på. Genialt og flot.








Kameraproduktionen generelt
8/10: Virkelig flot produceret. Billedkvalitet i tæt med dybdeskarphed og filmisk look på nogle af kameragangene. Hvis man skulle ønske sig noget mere, skulle det lige være nogle mere lækre actionprægede superslowmotion kameraer samt lidt nytænkning i disse optagelser. Det synes at mangle i VM 2026-udgaven.










Grafikken
9/10: Altid et emne til debat. Men denne gang ser det ud til at man har fået designet en fuld pakke, som dækker absolut alt. Introen med spillerne i forbindelse med start-elleveren, er et friskt pust. Lækre overgange til slowmotion er lavet ganske simpelt, med et gyldent 3D-logo fra FIFA. Keep it simple som man siger. Det fungerer.









Data-præsentation
7/10: Ved dette VM er man gået all-in på data. Det sige at “Data is King”. Det køber vi ind på, fx med statistikken undervejs ift, hvilket hold, som har presset mest. Det er mest af alt et ‘check mark’ på om ens egen mavefornemmelse er korrekt, men for holdene er det en brik af mange, som giver holdet analyseteam og cheftræner uvurderlige datapunkter til at lave et tweak her og der, når de sidste par procent skal findes frem til holdet præstation. Der er dog plads til forbedring, fx i forhold til mange andre parametre, som de nok finder frem, den dag vi rammer version 2.0 ved næste VM.

Foreløbig konklusion
9/10: Det er imponerende. Den absolut bedste dækning af et VM, som undertegnede mindes til trods for skønhedsfejl. Den det fede ved hele produktionen er at man tydeligvis justerer undervejs, som fx med glide-cam’en, som man nu bruger mere intensivt.

Kilder: FIFA, DR TV Danmark (screen dumps/faksimiler)





