Intet VM uden nye, store teknologiske nyvindinger. VM i Qatar er ingen undtagelse.
Når kampene under verdensmesterskabet i Qatar afvikles, bliver det med flere innovationer på tapetet. En af disse, er intet mindre end en højteknologisk fodbold. VM22’s officielle kampbold, Al Rihla Pro, der er udstyret med indeholder den såkaldte ‘connected ball technology’.
En teknologi, der nu er så fremskreden, at en chip, der registrerer det nøjagtige impact-tidspunkt, forsvarligt kan bygges ind i selve kampbolden – eller rettere boldene. Noget, som betyder at dette års VM i fodbold, bliver forbedret på et seriøst akillespunkt for alle fodboldfans – og vel også dommerstanden: offsidekendelsen.
Testet intensivt op til VM22
Dette spørgsmål, kan vi så nu – måske – endegyldigt parkere – i al fald for en stund, når verdensmesterskabet i herrefodbold ruller over alverdens skærme frem til tæt på juleaften. Den nye bold er blevet testet intensivt under to store turneringer, VM for klubhold og FIFA’s arabiske mesterskab, begge i 2021, som optakt til VM og er altså nu klar til … ja, kick-off.
Hør den ikoniske italienske dommer, Pierluigi Collina, der nu er formand for FIFA’s dommerkomité, fortælle om de nye teknologier.
Teknologien har været undervejs i mange år, men nu med et højt antal opdateringer – faktisk hele 500 gange pr sekund – kombineret med 29 vitale datapunkter på spilleren, er man klar til for alvor at slippe den løs! Toppet op med 12 trackingkameraer under stadiontaget eller tribunen og moderne kamerateknologi og det efterhånden godt implementerede VAR, er ‘pakken’ klar til for alvor at stå sin prøve under dette års VM. Med andre ord må vi dermed også forvente, at sikkerheden for en korrekt kendelse nu bliver forøget betragteligt.
Se video og læs mere om den nye teknologi her, der blandt andet forklarer, hvor Video Match Officials ved hjælp af 3D-genereringer, kan hjælpe dommeren med at tage de korrekte beslutninger.
https://www.fifa.com/technical/football-technology/football-technologies-and-innovations-at-the-fifa-world-cup-2022/semi-automated-offside-technology
Måske vil vi i fremtiden se tilbage på VM 2022, som det år, hvor for alvor kunne skrotte frasen om at dommeren skal have nye briller – i al fald, når det gælder offside-kendelserne.
Kilde: FIFA.com