Hvad gør man når psyken spærrer for de gode resultater? De senere år har et stigende antal professionelle sportsfolk fået øjnene op for hypnoterapi – og det er alt andet end hokus pokus. Metoden hviler nemlig på kognitiv adfærdspsykologi og neurovidenskab.

Adskillige forskningsresultater viser til forbedringer på flere parametre ved brug af hypnoterapi. Til alt fra smertemestring ved skader til koncentrationstræning over genopbygning af en knækket selvtillid.

For Fremad Amagers bedste kvindehold blev det opskriften, som efter to oprykninger fra serie 1 og Københavnsserien, var på jagt efter yderligere succes på fodboldbanen: – Efter de to oprykninger vidste jeg, at det næste skridt ville kræve noget ekstraordinært. Jeg tog derfor fat i Jeanette Briem for at undersøge muligheden indenfor hypnoterapi, beretter holdets daværende træner Christina Balleby.

Annonce · Ads
Fodbold, oprykning, hypnoterapi
Fremad Amagers kvindehold under cheftræner Christina Ballebys ledelse havde stor succés med hypnoterapi. Foto: Privat

Sammen med hypnoterapeuten lavede Balleby en plan med holdet, som blandt andet indebar et fællesmøde, hvor Jeanette Briem høstede al den information hun kunne få fat på. – Jeg tog fat i alle de håndtag, jeg kunne afdække og lytte mig frem til på et fælles møde med spilelrne og teamet, fortæller Jeanette Briem til Footballogy.net. Herfra producerede og udviklede hypnoterapeuten den tilpassede lydfil, som spillerne skulle lytte til de kommende uger før sengetid.

Det hårde arbejde gav bonus, kunne cheftræner, spillere og hypnoteraputen konstatere: – Det virkede for flertallet med både motivation, selvtillid og troen på sig selv og holdet, fortæller Christina Balleby, som i selvsamme sæson kunne hive endnu en oprykning i hus, nemlig til 2. division. Et rent hattrick.

– Det er et virkelig godt redskab til at få banket noget mere motivation ind i alle spillerne, beretter træneren, da hun blev bedt om at forholde sig til hypnoterapi, som værktøj overfor sit daværende fodboldhold. En metode Balleby forøvrigt også vil benytte sig af videre med sit nye hold, HIK.

Fodboldtræneren Christina Balleby har brugt Jeanette Briems kundskaber indenfor hypnoterapi som værktøj på sine spillere. Det har blandt andet været medvirkende til at hendes daværende hold, Fremad Amagers fodboldkvinder, kunne hive en oprykning i hus til 2. division. Video: Privat

Også det unge Brøndby-angrebstalent Willads Agerlin Nørløv havde stor glæde af Jeanettes Briems kompetencer indenfor hypnoterapi. Det blev et uvurderligt vendepunkt for den unge spiller. 

Willads Agerlin Nørløv. Foto: Privat
Willads Agerlin Nørløv. Foto: Privat

Efter et klub- og skoleskifte mistede den ellers før så frygtløse Willads sin vinderattitude. Selvtilliden mindskedes og tvivlen på egne fodboldkundskaber begyndte at indfinde sig hos det nuværende Brøndby Masterclass U14-talent. 

– Efter to hypnoterapisessioner hos Jeanette og en personligt tilpasset lydfil, som Willads brugte i 3 uger, vendte han som forvandlet hjem fra et større stævne i udlandet som turneringens topscorer. Det fortæller Willads’ mor, Malou Agerlin Nørløv til Footballogy.net

De bemærkelsesværdige resultater med Jeanette Briems klienter tegner sig ind i en større tendens, som ikke bare underbygges af folk oplevede følelser, men af decideret tung forskning. I følge Dr. Jamie Barker og Dr. Marc Jones, som står bag dybdegående arbejde indenfor emnet, er hypnoterapi et af de mest effektive redskaber til at styrke en atlets self-efficacy – altså den fundamentale tro på, at man kan eksekvere under pres.

Hypnoterapeut Jeanette Briem, sport, soccer, fodbold, football, chess,
Hypnoterapeut Jeanette Briem har sammen med flere sportsudøvere indenfor bl.a. fodbold på både hold- og individuelt niveau, frembragt bemærkelsesværdige resultater på det mentale plan. Helt i tråd med den forskning som er udarbejdet indenfor området. Foto: Ukendt

En direkte sammenlignelig case med ovenstående Brøndby Masterclass-talent, er et studie de to forskere udgav i 2008, baseret på en professionel fodboldspiller, som led af lav selvtillid og negative humørsvingninger relateret til sin sport. Efter en række sessioner med hypnoterapi steg spillerens score i “Soccer Self-Efficacy Questionnaire” (SSEQ) drastisk, lyder det fra rapporten.

Så et uforløst potentiale i det, som kan opfattes som en ny metode, ligger og venter lige om hjørnet, til de som har modet til at tænke udenfor boksen. Det kræver hjemmearbejde fra spillerne i form af den mentale hjemmetræning med lydfiler og arbejdet med neuroplasticiteten. form af gentagelsens kunst, men resultaterne ser ud til at tale for sig selv.

Kilder: Jeanettebriem.dk, Sports Hypnosis Evidence – Research Summary, Using hypnosis to increase self-efficacy: A case study in elite judo, The Effects of Hypnosis on Flow States and Performance, Starting in your mental pole position: Hypnosis helps elite downhill athletes 

Annonce · Ads