Annonce · Ads
Denne artikel er mere end 12 måneder gammel og kan indeholde gammel/uddateret information. This entry has been published on 17th oktober 2021 and may be out of date.

Banebrydende teknologier, gør det nye FIFA 22 til den mest ‘true-to-life’ fodboldoplevelse til dato, lyder det fra EA Sports, men mørke skyer truer i horisonten for det populære spil, hvis det altså fortsat skal bære FIFA-navnet, når næste udgave skal lanceres.

De fleste fodboldnørder kender til esportsspillet FIFA og ved denne udgivelse rammer man ifølge spilproducenten EA Sports højere end tidligere tiders udgivelser. 

Annonce · Ads

Og ikke kun udgiveren, der af naturlige årsager roser sit eget produkt til skyerne, er positivt stemte. Kendere indenfor spilverdenen roser det æstetiske løft, som spilsitet IGN Nordic, der kalder FIFA22, trods enkelte blundere, et af de mest nuancerede multiplayersportsspil på markedet.

Branding-synergier for FIFA, UEFA og EA Sports

Og netop FIFA, som er verdensorganisationen indenfor fodbold, samt UEFA, der er den europæiske lillebror, har i den grad forsøgt at opnå synergieffekten sammen med EA Sports. UEFA’s guldfugl, Champions League, lægger nemlig som vanligt i nyere tid, navn til hovedattraktionen i spillet og oplevelsen skulle altså være bedre end nogensinde før.

FIFA 22 from EA Sports
FIFA 22 from EA Sports

Ny teknologi på ryggen af high tech-spildragter

Alt fra kendte teknologier, som 3D Audio og Haptic feedback, til den helt nye HyperMotion Gameplay Technology skulle danne grundlaget for en ultrafed spiloplevelse FIFA22. Hypermotion kaldes for den største nyskabelse til FIFA-spillet denne gang. Denne feature skaber, ifølge EA Sports, det mest livagtige spil til dato og er vakt til live ved hjælp af, blandt andet, high tech-spildragter, placeret på en gruppe professionelle fodboldspillere udøvende på et intensivt niveau. Se mere om dette og hvordan man målte og analyserede sig frem til den nye HyperMotion-teknologi, her.

Overvejer navneskifte efter kæmpekrav fra FIFA

Navnet, FIFA 22, er for tiden også omdrejningspunkt til et større drama, kan mediet Inverse meddele. Spillet, der siden 1993 har haft FIFA-navnet med sig, overvejes at omdøbe sig selv til EA Sports F.C., når den nuværende aftale med FIFA udløber efter 2022. FIFA, der sælger over 30 millioner udgaver årligt, rygtes et hamskifte efter der tales om beløb på over en milliard dollars, for at fortsætte med det nuværende navn i den næste 4-årige periode. Det er mere end en fordobling af den nuværende pris for franchice-aftalen, lyder det blandt andet i en artikel fra New York Times, som for få dage siden satte spot på den aktuelle navnetvist.

FIFA 22 from EA Sports
FIFA 22 from EA Sports

EA Sports har sikret sig andre rettigheder

Samtidig kan EA Sports oplyse om, at man den 12. oktober indgik en aftale med den internationalle spillerforening FIFPRO, som giver EA Sports tilladelse til at bruges navnene på alt fra Champions League over Bundesliga-navnet til Premier League. 

Det må man formode, sætter yderligere pres på FIFA, til at indgå en fremtidig aftale med spilfirmaet, men en ting er sikkert; der er meget på spil for begge parter i form af penge, goodwill og masser af prestige.

Footballogy.net følger sagen.

Print Friendly, PDF & Email
Annonce · Ads