Annonce · Ads
Denne artikel er mere end 12 måneder gammel og kan indeholde gammel/uddateret information. This entry has been published on 16th juli 2021 and may be out of date.

Sportsstreamingplatformen DAZN, YouTube og UEFA har nemlig nyligt, indgået en aftale, om at transmittere ‘Womens Champions League’ gratis til alle, nuværende som kommende, fans. Det meddeler UEFA på sin hjemmeside.

Det vil de næste to år, være uden omkostninger og betalingsmure, når kampene i kvindernes pendant til mændenes storslåede og ultrapopulære turnering, kickstartes i en revitaliseret udgave i den kommende sæson 21/22.

Annonce · Ads

Turneringen er revitaliseret på den måde, at medierettigheder og sponsor ditto, er centraliseret hos UEFA og at kampdagene ikke karamboulerer med andre store europæiske turneringer. Opgraderingen af ‘Womens Champions League’ er en del af UEFA strategi indenfor kvindefodbolden, #TimeForAction, der blev lanceret i 2019.

Pengeregn til alle

De 16 hold, som ‘Womens Champions League” vil bestå af, kommer til at generere 24 millioner € – som omregnet i dagens kurs er omkring 178 millioner danske kroner. Mere end fire gange så meget, i forhold til, hvad der fordeles ud, dags dato. 23% af disse mange millioner, vil blive brugt til klubber, der ikke er repræsenteret i turneringen i ligaer, som deltager i WCL. En såkaldt solidarisk betaling. Hele tre danske hold får adgang til det nye ‘Womens Champions League’-setup.

Hver klub, som deltager i gruppespillet vil modtage minimum 400 000 € og vinderen af turneringen, kan opnå indtil 1,4 millioner €. Læs mere om det finansielle grundlag her.

Der er ingen bedre måde at inspirere fremtidige generationer af unge piger og drenge til at spille fodbold. Kvindefodbold er kommet for at blive og vil kun blive stærkere

UEFA-chef Aleksander Ceferin

Med til, at lægge hele grundlaget, for den enorme forøgelse af indtægterne til kvindefodbolden, er blandt andet den nyligt indgåede aftale om transmissionerne. De 61 kampe vil være tilgængelige live og ’on demand’ – og altså gratis – på aftaleparternes platforme, mens det fra sæsonen 2023/24 og aftaleperioden ud, vil forløbe med 19 kampe på DAZN’s YouTube kanal, mens resten sendes direkte på DAZN platform. I denne periode må det forventes, at fans Europa og verden rundt, skal til lommerne for at få adgang til kampene, med mindre, der indgås separate aftaler med broadcastere rundt omkring i de respektive europæiske – og andre interesserede – lande.

Begejstret UEFA-chef

I den anledning har UEFA-chef Aleksander Ceferin begejstret udtalt sig. – Vi er glade for at kunne offentliggøre et fireårigt globalt partnerskab med DAZN og YouTube. I de første to sæsoner kan fans over hele verden få adgang til og se gratis alle kampe, der gør det muligt for fans at følge konkurrencen og de allerbedste spillere i verden. Der er ingen bedre måde at inspirere fremtidige generationer af unge piger og drenge til at spille fodbold. Kvindefodbold er kommet for at blive og vil kun blive stærkere.

Danske Harder i centrum

‘Womens Champions League’ vil få deltagelse af mange store stjerner, blandt andet danske Pernille Harder, som var en af hovedfigurerne, da engelske Chelsea løb med årets engelske mesterskab, men derefter måtte se sig slået stort i CL-finalen. Harder blev midtpunkt i specielt semifinalekampen i den netop overståede Champions League for kvinder. Her kunne Harder nette i kampens slutfase, hvilket fik den franske stjerne Didier Drogba til tasterne på twitter med en lykønskning og et tak til Harder, for at huske ham på sin egen scoring i 2012. En scoring, der også havde afgørende betydning i Champions League for Chelseas herrer dengang. I den prestigefyldte CL-finale måtte Harder dog lide den tort, at se sit hold komme bagud med hele 4-0 inden pausefløjtet. En kamp Barcelona endte med at vinde med samme cifre over det engelske hold.

‘Behind the scenes’ hos Chelseas kvindehold

Interesserede kan forøvrigt også stifte bekendtskab med Pernille Harders klub, Chelsea FC, og komme med helt ind bag facaden. Det kan man på drtv.dk, hvor man i 10 episoder kommer med i maskinrummet i London-forstadsklubbens bestræbelser, på at indtage fodboldens trone indenfor engelsk kvindefodbold. En absolut seværdig serie, som dog blev til, inden Harder ankom til den engelske storklub.

DAZN har til lejligheden produceret og offentliggjort en lækker PR-film, instrueret af den prisvindende instruktør Alyssa Boni, men den engelske rap-stjerne FLOHIO, har lagt stemme og lyrik til videoen. Den kan man jo passende varme op med, inden man sætter sig til rette, til næste sæson af det opgraderede setup i ‘Womens Champions League”.

Kilder: UEFA.com, EB.dk, BT.dk, DRTV.dk

Annonce · Ads