Annonce · Ads
Denne artikel er mere end 12 måneder gammel og kan indeholde gammel/uddateret information. This entry has been published on 11th februar 2021 and may be out of date.

Vi kender alle til det. Mange foran flimmeren er endnu i tvivl om, hvordan man egentlig skal tolke brugen af VAR, hvad hovedlinjerne i dette er og hvornår der i hovedreglen skal gøres brug af VAR i fx en straffesparkssituation. Se den tidligere engelske fodbold-prof, Alan Shearer forklare reglerne simpelt i videoen herunder.

Alan Shearer, tidligere engelsk landsholdsanfører, guider os her i gennem VAR-protokollen for et straffespark. Video: Premierleague.com

Og hvornår skal VAR så bruges i kampens hede? Det giver vi svar på her. Reglerne kan variere en smule fra liga til liga, men på et overordnet plan forholder dommerne til følgende punkter til, hvornår de skal lave det efterhånden så berømte VAR-tegn, føor de tager en tur ud til kampmonitoren. Det er altid dommeren på banen, der tager den endelige beslutning.

Annonce · Ads
  • En klar og åbenlys fejl fra spillets dommer eller linjedommere i forhold til målmandsbevægelsen.
  • Hvis bolden røres to gange ved straffesparket, fx med en finte elle hvis sparkeren glider og rammer bolden to gange, hvorefter den stryger i mål.
  • Hvis sparkeren finter ved det sted, hvor bolden sparkes fra.
  • Ageren fra spillere, som da vil have direkte indflydelse på resultatet af sparket.

Slut med at ‘gå før tid’

Der er ganske nidkære regler for VAR ved et straffe. Fx levnes der ikke megen tolerance i 20/21-protokollen, når målmanden får lov til at snyde sig til en ekstra fordel, ved at ‘gå før tiden’. Her vil VAR altid råde til at sparket tages om, såfremt, målmanden redder dette.

Hvis målmanden er væk fra mållinjen, altså ‘går før tid’, men bolden rammer stolpen eller går over, vil straffesparket ikke blive taget om – medmindre målmanden har en væsentlig indflydelse på det brændte straffespark. Altså altid et dommerskøn i sidste ende.

Slut med spillere i feltet før sparket er taget

Der vil også blive vurderet på, om en spiller udenfor feltet, uanset hvilken del af kroppen – andre end den sparkende samt keeperen på det forsvarende hold ift til dette  –  har været inde i feltet i det øjeblik, hvor sparket bliver taget. Spilleren, der overskrider grænsen skal dog have en væsentlig indflydelse på resultatet af sparket. Altså ikke noget med at snyde sig ‘foran i køen’ mere… 

Det er altid rart at blive klogere på, hvad der egentlig foregår oppe i hovedet på vores kære dommere, så vi håber at denne lille gennemgang, gør det lettere at forstå – eller være godt klædt på, næste gang man ikke helt fatter, hvad de nu har gang i nede i VAR-rummet.

Kilde: Premierleague.com

Annonce · Ads