Annonce · Ads
Denne artikel er mere end 12 måneder gammel og kan indeholde gammel/uddateret information. This entry has been published on 23rd juni 2021 and may be out of date.

Den helt store historie indenfor CSR-politik under EURO2020 har – og er – uden tvivl den pågående debat om Münchens fodboldstadion, kan få lov til at oplyse sin arena før aftenens kamp mod Ungarn i regnbuens farver. Et symbol for diversitet og først og fremmest et ikonisk symbol for LGBTQ-rettighederne gennem tiden. Udtrykket CSR står for Corporate Social Responsibility og dækker over et firma, organisationer – eller måske mere i dette tilfælde et lands commitment til at operere tidssvarende i overensstemmelse med offentlighedens forventninger.

allianz-arena-Allianz Arena münchen munich LGBTQ
Den tyske storklub FC Bayern Münchens hjemmebane, Allianz Arena er under EURO2020 midtpunkt for en ophedets storpolitisk diskussion med Ungarn omkring LGBTQ-rettigheder. Den tyske klub er kendt for at gå i brechen for LGBTQ-rettigheder. Her ses arenaen oplyst i forbindelse med Christopher Streets Day, som er en markering i LGBTQ-miljøet. Foto: FC Bayern München

Arenaen forblev i neutrale farver, men resten af Tyskland blev klædt i regnbuens farver i dagen omkring Ungarns-kampen, som modsvar til Ungarns kontroversielle stramninger på LGBTQ-området. Og satte altså gang i en helt anden kamp – udenfor banen.

Annonce · Ads

Se Allianz Arena live via webcam

Du kan til alle tider opleve Münchens unikke fodboldarena oplyst, når det spilles kamp og mørket ellers er faldet på. Det kan du gøre på Allianz Arenas eget webcam, som sender direkte fra ydersiden 24/7 med opdateringer af billedstrømmen hvert tiende sekund. https://allianz-arena.com/de/die-arena/webcams/esplanade

allianz-arena-Allianz Arena münchen munich
Allianz Arena, her flot oplyst. Foto: Herr Bonn/Unsplash.com

Teknisk vidunder

Men sådan rent teknisk – hvordan kan de så lade sig gøre at oplyse et så stort stadion. Ja, hele 26 000 kvadratmeter skal oplyses og det klarer den helt specielle løsning fra Philips. Mere præcist bruges der 300 000 LED-dioder, som kan gengive hele 16 millioner nuancer. Og længden, ja den udgør såmænd den nette sum af hele 7,5 kilometer ‘lyskæde’, hvis man kan kalde installationen for det – og det kan man vel. Den unikke stadionbelysning blev bygget i 2016.

LED Philips Allianz Arena
Sådan ser LED-modulerne til Allianz Arena fra Philips ud. Foto: Philips.

– Vi har med denne installation vist, at vi kan levere mere en bare en lyskilde til en facade, men også følelser. Fodbold er følelser og følelser er lys, fortæller Roger Karner fra Philips i Tyskland. – De to ting passer perfekt sammen, konkluderer den stolte lysmester fra Philips.

I disse grønne tider er det vel også reelt, at se på forbruget ved en sådan lyseksplosion og her har man faktisk også været på forkant. LED-armaturerne er nemlig af en sådan teknologi, at den i forhold til tidligere sammenlignelige systemer sparer mere end 60 % elektricitet, hvilket udgør i lyse timer en besparelse på cirka 362 tons CO2 om året. LED-dioderne har en omtrent levetid på 80 000 timer, så der er plads til en del fodboldkampe endnu, før stadioninspektøren skal skifte pærer ud…

Styres fra clouden

LED-lysets frekvens opdateres 40 gange i sekundet, hvilket gør, at enhver ændring i lyset føles helt flydende. Lysene kan operere helt ned til minus 50 grader, men det er vel rimelig irrelevant at nævne nu, hvor termometret nærmer sig de 25 plusgrader… Alt styres i clouden gennem Philips ActiveSite-platform i samarbejde med det amerikanske firma Signify. Se flere billeder af det oplyste stadion her https://www.colorkinetics.com/global/showcase/allianz-arena 

Se den unikke video her, om hvordan hele installationen foregik.

Allianz Arena i München. Video: Signify

Redigeret 30/6-2021 under EURO 2020 for at gøre artiklen mere konsistent.


Kilde: UEFA.com, lighting.philips.com og Signify

Annonce · Ads