Annonce · Ads
Denne artikel er mere end 12 måneder gammel og kan indeholde gammel/uddateret information. This entry has been published on 30th juni 2021 and may be out of date.

Strømforsyningen var utilstrækkelig for UEFA i og omkring Parken, Danmarks nationalstadion, hvor UEFAs største skræk var, at tv-transmissionen røg. Det koster nemlig kassen.

Og nu her godt inde i turneringen med alle Parken-kampene afviklet, kan vi konstatere, at kablerne har holdt, tv-transmissionen har fungeret og alt umiddelbart ser ud til at været gået godt for Danmarks værtsskab af EURO2020 i København. Det er i og for sig ganske godt gået for et lille land på knap 6 millioner mennesker.

Annonce · Ads

Lange forberedelser

Båret på bølgen af Danmarks succes, så har det hele nok også gået meget lettere, men forberedelserne har været lange og seje.

Blandt andet var UEFA inde over som Mutter Skrap omkring alverdens ting og sager, fortalte Copenhagen Euro 2020-direktør Lene Kryger før EM, til mediet Energy Supply.

Copenhagen Euro 2020 har været ansvarlig for officielle arrangementer i forbindelse med EM i fodbold i København. Foto: Daniel Rasmussen/VisitCopenhagen.

– Der er blevet trukket omkring 100 km. kabel fra området udenfor Parken og ind og rundt om stadion. Det er virkelig et mærkeligt tal, når man tænker på, hvor meget 100 km. er berettede Lene Kryger til mediet. Parken lagde græs til alle kampene, som Danmark var vært for, under EURO2020. Det var dog UEFA, som var ansvarlig for afviklingen af selve kampene.

Skrappe krav fra UEFA

Lene Kryger var også noget overrasket over, hvor nidkær UEFA var i forbindelse med tjeklisten af Parkens område. Den var åbenbart alenlang ifølge Lene Kryger. – Uha, listen er lang, og der er virkelig nogle ting, som vi aldrig ville gøre i Danmark afsluttede Lene Kryger til Energy Supplys artikel om opgraderingen.

Lene Kryger og hendes team har dog kunnet konstatere, at opgraderingen var en succés, da alle kampe i Parken blev afviklet uden tekniske problemer.

EM 2020 – dog afholdt i 2021 på grund af corona-epidemien – har fyldt meget i gadebilledet rundt omkring i København. Foto: Daniel Rasmussen/VisitCopenhagen.dk

Så er det, hér efterfølgende, nok lidt lettere at acceptere en detaljestyrende organisation, som det europæiske fodboldforbund har været. Arrangementerne, som Copenhagen Euro 2020, fortsat er vært for, indtil EURO2020 er overstået, kan følges her.

Annonce · Ads