Dramatiske afgørelser har blandt andet sendt forhåndsfavoritterne fra USA ud af sommerens VM i kvindefodbold.
Ingen tvivl om at den nymodens teknologi, som de senere år er blevet implementeret i topfodbold har skabt debat. Nu hvor børnesygdommene så småt er ved at blive sorteret væk fra VAR-rummet, kan det ikke diskuteres, at VAR har gjort fodbold til et mere retfærdigt spil. Diskuteres kan det altid, hvor snitttet skal ligge og det vil forhåbentlig finde sit mere retfærdige leje efterhånden som ting køres til.
Under dette års VM har flere VAR-situationer været kampafgørende. Her sætter vi fokus på mållinjeteknologien.
Således var ottendedelsfinalen afgjort på baggrund af netop denne teknologi. USA og Sverige tørnede sammen på Melbourne Rectangular Stadium i en af VM’s hidtil mest dramatiske kampe, som endte med 5-4 til de blå-gule svenskere efter 0-0 i den ordinære og forlængede spilletid.
Før afgørelsen faldt, kunne tilskuerne i det australske og foran skærmene verden rundt, se både en af verdens bedste kvindespillere gennem tiderne, Megan Rapinoe, brænde et straffespark, men også den vitale mållinjeteknologi komme i spil. Aldrig før har USA været slået ud så tidligt i en VM-turnering. Ja, de har sågår fået medaljer ved alle afholdte verdensmesterskaber, siden det første blev afholdt tilbage i 1991 i Kina.
Kampens dommer, Stéphanie Frappart, lod VAR-rummet komme til orde i hendes øresnegl, før hun kunne dømme den afgørende bold enten ude eller inde i det amerikanske mål. Målvogteren for USA, Alyssa Naeher, havde ellers klaret det svenske straffesparksforsøg fra Lina Hurtig, men boldens retning suste altså – trods dette – alligevel over målstregen med det man må kunne kalde for et mulehår. Dommen var lynhurtig klar med FIFA’s mållinjeteknologi. FIFA’s mållinjeteknologi kom dermed i spil som en kampafgørende faktor.
Teknologien fungerer grundlæggende via sensorer og chips i kampboldene. Læs mere om den officielle VM-bold fra Adidas, som vi beskrev tidligere på året i en artikel, her https://footballogy.net/2023/02/04/officielt-se-den-nye-kampbold-til-world-cup-2023-for-kvinder
Det er nok kun et mindretal af befolkningen, som husker VM-finalen for mænd i 1966, hvor England og Vesttyskland mødtes i en højdramatisk finale, men de fleste fodboldinteresserede har nok fået historien med sig.
Kampen blev afgjort til englændernes fordel med en sejr på 4-2 – til trods for at tyskernes Geoff Hurst tidligere i kampens overtid fejlagtigt fik underkendt et mål. Et forsøg, hvor bolden ramte overliggeren, røg ned på græsmåtten bag mållinjen, for så til slut at spinne ud på den anden side af stregen igen. En kontroversiel hændelse i fodboldhistorien, som nu ved hjælp at moderne teknologi og i større kampe med tv-dækning, fremover vil være en saga blot
At de forsvarende verdensmestre fra USA røg ud skabte røre blandt de amerikanske fans. Holdet har før og under turneringen været kritiseret for alt fra spillestil til arrogance under turneringen i Australien og New Zealand, men holdets 46-årige cheftræner, den amerikansk-makedonske Vlatko Andonovski forsvarede sine spillere efter det smertelige nederlag til Sverige med følgende ord gennem sportsmediet ESPN, med disse ord: – Jeg er klar over, at vi blev kritiseret for vores spil og for forskellige øjeblikke i gruppespillet. Jeg mener, at vi trådte ud på banen i dag og viste styrke, modstandskraft og kampgejst. Modet vi viste, viser at vi gjorde alt, hvad vi kunne for at vinde kampen. Desværre kan fodbold nogle gange være grusomt.
#SWEUSA | #SWE | #USA | #FIFAWWC
Kilder: ESPN.co.uk / Associated Press