Først UEFA, så FIFA.
Med det skandaleombruste VM i Qatar, er det let at glemme hvad som skete for blot halvandet år siden, med Danmarks landsholdsstjerne, Christian Eriksens hjertekollaps i Parken mod Finland under EURO22.
En anden lektor Blomme
Her stod UEFA nemlig for sit helt eget kollaps, hvor man tilsidesatte enhver form for lydhørhed i forbindelse med en udsættelse af kampen og var tæt på sit helt eget hjertestop.
Akkurat, som vi ser FIFA er ved at lave en regulær copy cat på.
Med en hidtil uset form for, ja, næsten diktatorisk pegepind, som var Infantino en genopstået lektor Blomme i Hans Scherfigs ‘Det forsømte forår’. Naturligvis kun forstået i overført betydning og set i forhold til Infantinos hverv som præsident i FIFA. Men med disse forbehold kan sammenligningen absolut godt drages. Med udefra set ‘sikker hånd’ styrer manden med den blanke isse et FIFA direkte mod den værdimæssige afgrund, hvor alle indtil nu, blot har stået og set til. Stået og betragtet et regulært ‘trafikuheld’ i slowmotion fristes man til at sige.
Danmark med flere råber op.
Nu er Danmark, med DBU-formand Jesper Møllers alt, alt for sene udmelding, blandt de kun fire lande ud af mere end 200 medlemslande, der åbent har meldt ud, at man ikke støtter den efterhånden enevældige FIFA-formand. Bedre sent end aldrig, hedder et gammel ordsprog, men kønt har det dælme ikke været.
Med udmeldingen, har Møller taget presset af vores danske spillere og ikke mindst cheftræner Hjulmand, der ærværdigt, som den store leder han er, har stået last og brast med de værdier, der altid har kendetegnet det danske folk. Den bedste kur, er nu at gå ud og vinde hele skidtet. Det kunne være en ‘bejmand’ at dimensioner, som enhver i toppen af FIFA ville hade herfra til evigheden.
Kolossale penge på spil
Jo, der er kolossale pengemængder på spil og penge styrer som bekendt hele cirkusset i denne verden, dog lige indtil man får folkedomstolen i mod sig. Man kan man rette spørge sig selv, Hva’ i alverden foregår der?
Det er let at forfalde til simple konspirationsteorier, som ingen udover de få, som sidder med til Infatinos fine middage rundt omkring på diverse mondæne restauranter – eller hvor søren den slags strategimøder udspiller sig. Er han ved at gøre FIFA ‘klar’ til endnu en omgang fodbold i en af de pengestærke oliestater? Hvorfor er det netop nu så helt vildt vigtigt for Infatino at udstråle magt til at forbyde det meget omtalte ‘One Love’-armbånd samtidig med at FIFA-chefen flankeres at den kontroversielle folk? Læseren får selv lov til at tænke den tanke videre, men en naturlig tankerække ligger lige for.
Bryde ud af FIFA?
Infatinos ry og rygte var ellers så godt som rent, da han indtog den magtfulde toppost i det internationale fodboldforbund. Håbet var lysegrønt. Efter Schweiziske Sepp Blatter og franskmanden Michel Platinis noget blakkede styring af FIFA, så skulle de rene værdier igen i højsædet i indenfor verdens største sportsforbund.
Kan man tillade sig, at sige man er blevet slemt skuffet? Ja.
Der er ingen vej udenom, at et opgør med chefen for det hele, Gianni Infatino, er uundgåeligt. På enten den ene eller anden facon. Det kunne både være en ny – eller måske genfunden – udgave af Infantino. En yderste konsekvens kunne være at den vestlige del af fodboldforbundene genopliver en tanke, som ingen – måske før nu – har talt reelt om: At bryde ud af FIFA.
Den grimme tendens
Og hvad er så den grimme tendens, som denne kommentar prøver at underbygge fortællingen om?
Jo, det er en grim – eller måske rettere grum – tendens, hvor store fodboldforbund, som FIFA og UEFA, der ellers påberåber sig det apolitiske, selv forsøger sig med præcis det modsatte. En tendens, hvor man tilsidesætter enhver form for sund fornuft. I al fald, som vi i det vestlige lande, forstår den slags fornuft som.
Det er glædeligt at både nuværende og tidligere politikere har råbt op og nu også kernen i hele butikken, de nationale fodboldforbund, har ladet de gyldne pengesedler, som FIFA vifter med, lige foran snuden af blandt andet DBU, men fiser det ud – ligesom luften i en pruttepude? Jo, en pruttepude er stadig sjov for nogle, men den er forlængst gået af mode.
Ytringsfriheden indirekte kneblet
Lad os håbe presset fra de få lande, ikke ender der, men forbliver et vedvarende pres mod den grimme tendens, hvor ytringsfrihed indirekte knebles og værdierne er blevet et kidnappet offer. For det altid let nok for os andre at stå med megafonen på tilskuerpladserne.
Nu skal støtten så stå sin prøve, så FIFA ikke ender, som en udgave af fortællingen om Stockholm-syndromet. Her ender den kidnappede – i dette tilfælde alverdens fodboldforbund – med at blive så forelsket i sin egen bortfører, (læs: FIFA), at man glemmer, hvad udgangspunktet var: nemlig en kidnapning. En kidnapning af selveste værdierne er på spil. Fodbold forener. Lad det fortsætte med det.
@FIFAWorldCup #WorldCup2022EN @dbufodbold
EN 
